Den staklende stabel (album)


Album er udkommet 29. april 2015.

Bestil pladen her.

Den staklende stabel handler mest om det, der aldrig blev gjort.

Men nu har jeg gjort dette, og det føles fint. Sangene er skrevet over de sidste 30 år, og Jon Kjærran og jeg har i næsten fire år siddet i vores lille studie hver tirsdag aften og snakket om alverdens ting, mens vi puslede musikken sammen.

Da vi var nået op på 20 sange, blev vi enige om, at vi hellere måtte udgive noget, og vi udvalgte så de 16 sange her på albummet.

Det er altid en fornøjelse at modtage en tekst og blive bedt om at sætte musik til. Og her på pladen har tre ærkeodenseanere tekstet. 

Det er Sven-Erik Nielsen, som jeg allerede i firserne lavede en lang række sange sammen med. Det er Torben Eschen, som har skrevet om det store problem - piger! 

Endelig har Anders Wedel Berthelsen skrevet et par sange som en forlængelse af vores fælles projekt for et par år siden, hvor Odense Symfoniorkester indspillede vores "Ode til Odense".

Jeg har selv fundet en gammel digter frem fra starten af forrige århundrede, nemlig Emil Bønnelycke. Hans digte er så mundrette, så jeg synes, at de kalder på musik.

På et tidspunkt i processen skrev jeg en sang affødt af ting, som Jon sad og fortalte. Vi satte det hele sammen i sangen "Nu?". Så også en helt ny ting har fundet vej til albummet.

En PDF bog er klar og kan hentes her.

Den staklende stabel

Hent hele samlingen på iTunes. Her følger PDF bogen med helt automatisk. Den har et format, så den passer til din iPad.



© Arena Luanda